Der er noget særligt ved tennis. Spillet sætter sig i dig. Du tænker på den bold, du missede. Glæder dig til næste kamp. Og vender tilbage igen og igen. For spillet, for venskaberne og for følelsen, når det hele rammer.
I Slag for en sag møder du kendte danskere, der alle spiller tennis i hverdagen og elsker sporten. Her deler de deres passion og lukker dig ind i det fællesskab, der får dem til at snøre skoene og gribe ketcheren, så snart der er plads i kalenderen.
Slag for en sag er ikke en turnering, men en række selvstændige, profilerede kampe, som spilles og udkommer løbende henover året med forskellige kendte profiler.
Vi følger dem tæt. I kampene, i pauserne og i drillerierne mellem venner, der godt kan lide hinanden, men helst vil vinde over hinanden. Undervejs samler vi ind til gode formål og giver kærligheden til spillet videre.
Den første kamp i Slag for en sag er på vej – startskuddet på en række forskellige matcher fordelt over året (ikke en turnering). Fire kendte danskere mødes i en double, hvor passionen for tennis og lysten til at vinde får selskab af noget større.
Begge makkerpar vælger et velgørende formål, som de spiller for. Der spilles ét sæt om 10.000 kroner, som kampens partner donerer direkte til vindernes sag.
Alle fire deltagere spiller tennis i hverdagen og elsker spillet. Nu inviterer de dig med på banen til duellerne, drillerierne og kampen om at gøre en forskel.
Kendte personligheder fra underholdning, kultur og erhvervsliv samles på tværs om deres fælles kærlighed til tennissporten.
Intensiteten og det kammeratlige drilleri, når store venskaber sættes på spil over nettet for at vinde matchen.
Hvert arrangement og format støtter velgørenhed og giver overskuddet og glæden ved sporten videre.